Foredrag hos FOF

 

Vi er to dybt passionerede mennesker, der brænder for det, vi laver – og vi ELSKER at komme ud og holde foredrag omkring det, som vi mener er det absolut vigtigste at lære i livet. Nemlig at leve sit liv 100% ud fra hjertet frem for alle andres meninger.

 

Oplev vores foredrag “Design dit liv med hjertet” her:

  • FOF Slagelse, tirsdag den 23. oktober kl. 19 – 21. Læs mere og bestil din billet HER
  • FOF Vejle, mandag den 12. november kl. 19 – 21. Læs mere og bestil din billet HER
  • FOF Århus, tirsdag den 27. november kl. 19 – 21. Læs mere og bestil din billet HER

 

Til foredraget vil Torben (ham den gamle) dele en række værdifulde redskaber som tanker og mentale muskler, der bruges til at opnå det i livet, man virkelig brænder for. Han vil ved hjælp af små historier, masser af humor og en karisma i verdensklasse fortælle om alt det, man ikke lærer i skolen, men bliver testet i, når man kommer ud i den virkelige verden.

Amanda (hende den unge) er 21 år og driver i dag egen virksomhed som forfatter, coach, foredragsholder og underviser på kurser. Hun vil fortælle hele sin livshistorie på en rørende og gribende måde, som inkluderer alt lige fra en opvækst med manglende tro på sig selv, hvor hun gjorde alt for at ændre på sig selv for at passe ind, til hendes tid i gymnasiet med angst og depression. Hun fortæller også om, hvad der gav hende modet til at droppe ud af gymnasiet og følge sit hjerte, samt hvordan hun fandt sin egen vej i livet – en utrolig gribende historie, som man kun kan blive rørt af helt ind i hjertet.

Vi har begge arbejdet med personlig udvikling de sidste 3 år, og vi er meget passionerede omkring emnet. Vi brænder rigtig meget for at inspirere så mange mennesker som overhovedet muligt med at leve deres liv ud fra hjertet, da vi begge har erfaret, at ægte lykke kun kan komme indefra.

 

Vi glæder os til at inspirere dig til vores foredrag hos FOF!